mandag den 8. oktober 2018

Septemberstil og Oktoberkulør

Af Malthe Sporring

Nu når temperaturen er begyndt og falde, og bladene så småt skifter farve, er det ved at være tid til at tænke på dit efterårsoutfit. Det vigtigste aspekt, af et succesfuldt efterårssæt, er, at den har farver, der matcher de faldende blade og dæmrende skyer. Det er bare specielle farver, der eksplicit skriger ”efterår”, og man kan drage på de mange års erfaring, modeverdenen har haft, med farvekombinationer for at sammensætte nogle virkeligt attraktive outfits. Som et crash course i efterårstøj vil jeg forsøge på at gå igennem teorien, der ligger bag et gennemtænkt Septembersæt, samt hvilke stykker tøj der især passer godt nu. Hertil vil jeg også prøve at beskrive hvordan, du kan genbruge så meget muligt af dit sommertøj, og give det et Oktobertwist. Jeg vil selvfølgelig dele dette op i to dele: de stile, der plejer at være mest populære hos kvinder, og dem for mænd.  

Farve til sæsonen

Ideen med at vælge bestemte farver til dit efterårs outfit er at sørge for at tøjet matcher. Det de skal matche her, er dog ikke bare hinanden, men også efterårshumøret og naturen omkring dig. Det bør derfor ikke være nogen overraskelse, at de farver, jeg vil anbefale, er mørkere nuancer af deres basisfarver, og mest følger farverne på bladene og himlen. Der er dog også et par lidt lysere, sommeragtige farver der ved erfaring har vist sig at passe godt til efterårstøj. De udvalgte farver er mest baseret på Pantone’s ”color report” fra 2015 og 2016. Et godt sted at starte er ved farverne på bladene. De følger et spektrum, der går fra støvet grøn til mørk rød. Disse farver er mørkegrøn (1), olivengrøn (2), salvie (3), kamel (4), sennep (5), orange (6), bordeaux (7). efteraar-farver1 Efterårsfarverne går dog også lidt længere til også at inkludere teal (1), gråblå (2), mørk turkis (3), orkidé (4), rosa (5). efteraar-farver2 Mange af bladfarverne komplimenterer hinanden og vil passe godt sammen på både mænd og kvinder. For eksempel kunne man vælge en base af orange med bordeaux og salvie tilbehør. Farverne kan dog også bæres alene for en kraftig effekt (selvom ”black and yellow” er den populære sætning virker ”black and orange” og ”black and rose” lige så godt.) Prøv at eksperimentere lidt med forskellige farvekombinationer fra denne liste. Der er flere sofistikerede måder at udregne ideelle farvekombinationer, der lidt så effektive (og sjove) som at prøve sig frem. Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan det være en idé at identificere farver fra denne liste, som du allerede ejer. Rose og orkidé er måske farver, kvinderne genkender fra sit sommeroutfit, så man kunne jo starte med den, som en base, og eksperimentere lidt med forskellige farver ovenpå.  

Efterårstøj til kvinder

Når efteråret begynder at vise sig, betyder det nok, at det er ved at være tid til at smide de pastelfarvede shorts væk (desværre), men det betyder også, at der kommer mange nye muligheder for interessante tøjartikler, som du kan bruge.   efteraar1

Tørklædet vender tilbage

For det første, bringer kulden også muligheden for at gå med tørklæder igen. Især lette tørklæder passer godt til vejret. Hvis du vil lege med farvekombinationer er tørklædet en perfekt mulighed til at tilsætte en komplimenterende farve til dit basissæt, som for eksempel dette lette tørklæde i rosa fra Maya.

Open-toe boots

efteraar2 Jeg ved, at I har savnet dem. Støvler med åbne tæer er kun en mulighed for at udnytte i efteråret, hvor det ikke er varmt nok til at skabe for meget sved, men heller ikke for koldt til sokker. Et godt eksempel på et par stilede open-toe boots er disse i sort fra ANGULUS. Det kan godt være, at de kun rigtig kan bruges i efteråret – men jeg kan love dig, at det er det værd. ;)   efteraar3

Trench coats

Trench coats passer perfekt til efterårets milde kulde, både i funktionalitet og stil. Få ting skriger efterårsklar mere end en kamelfarvet trenchcoat blandet med hvide bukser og sorte suede shoes. Du kan for eksempel overveje at bestille denne fra VILA. Nyd dem mens du kan!    

Efterårstøj til mænd

Efteråret er tidspunktet hvor mandestil virkelig begynder at skinne. Her er nogle af de mest essentielle stykker tøj, som du bør gå til, hvis du mangler inspiration til dit efterårs line-up. efteraar4

Flannel skjorter

Hvis du er den efterårsmand, der gerne vil finde det perfekte midtpunkt mellem skovhugger og stilet pendler, er det på tide at få dig en ordentlig Oktoberflannel. Det giver bonuspoint hvis du finder en skjorte, der følger farverne nævnt længere oppe. Et godt eksempel er denne skjorte fra Farah i teal. efteraar5

Bukserne

I efteråret er dit bedste bud på bukser at finde nogle slim fit denim i en støvet farve, der ligger et sted mellem sort og lys ravbrun. Dette vil give dig et stilet look, der på samme tidspunkt skaber en god base til at begynde at lege med matchende efterårsfarver. Jeg kan godt lide disse i støvet grå. Husk et læderbælte, hvis du ikke allerede har sådan et – det er en essentiel del af det robuste efterårslook. efteraar6

Bomber jackets

En bomber jacket (tænk Amerikanske universitetsstudenter) passer godt ind i efterårsstilen. Udover at den vil holde dig varm, viser den også en cool stil. Bare husk at hvis du vælger den i gråt (hvilket jeg stærkt kan anbefale), skal den ikke matches med kraftige farver som en halloweenorange eller teal. Gå efter de lidt mere diskrete farver som kamel eller sennep. Prøv denne i grå fra RVLT.  

Alt i alt…

Når det kommer til stykket, er efteråret et fantastisk tidspunkt til at vise din modestil frem. Der er mange farvekombinationer, der passer sammen, og varmen ligger lige der, hvor du kan tage nok tøj på, til rigtigt at lege med tilbehør, uden at det hele bliver gemt væk bag en vinterjakke. Jeg håber, at disse farvekombinationer og tøjtips kan give dig noget inspiration til dit eget efterårstøj, men du skal selvfølgelig huske, at når det kommer til stykket. omkring stil, er der ikke noget rigtigt eller forkert. Det handler mest om at eksperimenter. Tag basis i mine tips, hvis du vil, men prøv da at matche forskellige farver sammen. Tilføj et par støvede Raybans, leg med nogle farver, som du ikke troede passede sammen. Hvis du tør at lave et par fejl, vil det højst sandsynligvis ende med et efterårsoutfit, der er flot og unikt. Og hvis ikke, vil du i hvert fald have det sjovt i processen.   Var der noget essentielt jeg glemte at nævne om efterårstøj? Efterlad en kommentar med dit svar!   Billeder: - http://bit.ly/2e1J0bq af www.spera.de - http://bit.ly/2eq6Jjr af liz west - http://bit.ly/2dXUCe8 af McArthurGlen - http://bit.ly/2eq7uZY af Jenny DU - http://bit.ly/2dXVqjj af Kuhlman - http://bit.ly/2eALjE8 af Ralph Elliott - http://bit.ly/2dx4a0r af Louis Beche

Ingen kommentarer:

Send en kommentar